Publiceret i Sjællandske Nyheder 16. januar - 2026

Vi skriver 2026, og geopolitikken føles som et mareridt i loop. For tredje gang på syv år må vi lægge ører til Donald Trumps ambitioner om at overtage Grønland - "på den ene eller den anden måde". Det er en retorik, der ikke bare hører fortiden til, men som krænker den værdighed og respekt, Rigsfællesskabet hviler på.

Når en stormagt betragter et folk og et land som en handelsvare, bør det vække dyb etisk bekymring. Men bag statsministerens resolutte afvisninger gemmer sig en ubehagelig sandhed: Den danske regering har de facto bundet vores hænder. 

Sidste år indgik SVM-regeringen og et bredt flertal en baseaftale med USA. Den giver amerikansk militær fri adgang til dansk jord og er uopsigelig i ti år. Vi har reelt givet afkald på myndighed over egen jord i bytte for en illusion om sikkerhed. I Alternativet advarede vi mod denne "blankocheck". Hvordan kan vi beskytte Grønlands suverænitet, når vi har fraskrevet os retten til at sige nej til en partner, der nu fremsætter territoriale krav?

Vi har gjort os selv til købmænd i en tid, hvor vi burde have været diplomater. Vi køber deres våben og åbner vores døre, mens vi ser passivt til, at den diplomatiske tone bliver rå og kynisk. Det er en farlig vej, hvor vi risikerer at tabe vores moralske kompas i jagten på stormagtens gunst.

Man kan ikke bygge fred på en allieret, der ser venskab som en ejendomshandel. Vi har et ansvar for at beskytte vores demokrati og grønlændernes ret til deres eget land. Jeg kræver, at udenrigsministeren lægger kortene på bordet: Hvordan vil man sikre vores suverænitet, når vi har låst os fast i en kontrakt, der fratager os kontrollen over egne baser de næste ti år?

Det er tid til at genvinde vores handlefrihed. Vi må prioritere Rigsfællesskabets integritet over kynisk realpolitik.